
INDIVIDUEL TERAPI
Psykoterapi i Nykøbing Falster
med fokus på nervesystemet
Nogle perioder i livet kalder på, at vi stopper op.
Måske oplever du, at du ofte reagerer på måder, du ikke helt forstår. Måske bliver du let overvældet, trækker dig fra andre, mister dig selv i relationer eller har svært ved at mærke, hvad du egentlig har brug for.
.png)
En rolig og nærværende tilgang
Ofte er vores måder at være i verden på ikke tilfældige. De er formet af de erfaringer og relationer, vi har med os – særligt fra vores tidlige tilknytning.
Allerede tidligt i livet lærer vores nervesystem, hvordan det bedst passer på os. De strategier kan have været nødvendige dengang, men de kan senere blive mønstre, som begrænser os i stedet for at beskytte os.
I terapien er vi nysgerrige på disse mønstre – ikke for at finde fejl, men for at skabe forståelse.
For når vi begynder at forstå os selv med større venlighed, bliver det også muligt at skabe nye måder at være i kontakt med både os selv og andre.
Jeg tror på, at evnen til at mærke andre begynder med evnen til at mærke sig selv.

Mange af os har lært at være opmærksomme på andres behov længe før vores egne.
Derfor kan en vigtig del af terapien være at genopdage kontakten til kroppen, følelserne og de signaler, der fortæller os, hvordan vi egentlig har det.
Jeg interesserer mig ikke kun for det, du fortæller med ord. Jeg er også optaget af det, der viser sig i kroppen, i følelserne og i det, der opstår mellem os i rummet. Ofte ligger der vigtig viden i det, vi mærker, før vi kan sætte ord på det.
For mig er terapirummet mere end et sted, hvor vi taler sammen. Det er et fortroligt og trygt rum, hvor der er plads til at sænke tempoet. Et rum, hvor du ikke skal præstere eller have svarene. Hvor vi sammen kan være nysgerrige på det, der fylder, og give plads til både sårbarhed, refleksion og nærvær.
Jeg tror ikke på hurtige løsninger eller på, at mennesker skal fikses. Jeg tror på, at forandring opstår, når vi bliver mødt med tryghed, forståelse og nærvær – og når vi langsomt får mulighed for at møde os selv på en ny måde.
Mine terapiformer
Når nervesystemet er overbelastet
Mange mennesker oplever i perioder at være trætte, urolige eller følelsesmæssigt overvældede. Ofte hænger det sammen med, at nervesystemet har været belastet gennem længere tid.
Vores nervesystem er skabt til at hjælpe os med at håndtere livets udfordringer. Når vi oplever pres, aktiveres kroppens alarmsystem, så vi kan reagere hurtigt. Det er en naturlig og vigtig funktion.
Men hvis belastningen varer ved over længere tid, kan kroppen have svært ved at finde tilbage til ro.
Det kan vise sig som for eksempel:
I terapien arbejder vi med at skabe mere ro og balance i nervesystemet. Det gør vi blandt andet ved at være opmærksomme på kroppens signaler og ved nænsomt at støtte kroppen i at finde tilbage til en mere reguleret tilstand.
Når vi begynder at forstå og lytte til kroppens signaler, kan der opstå mere ro, klarhed og kontakt til os selv.
Sådan foregår det
1
Vi starter med en uforpligtende samtale
Vi lærer hinanden at kende og taler om, hvad du ønsker hjælp til.
2
Vi mødes til første samtale
Sammen skaber vi et forløb ud fra dine ønsker og behov.
3
Vi arbejder i dit tempo
Med fokus på ro, forståelse og nye måder,
at være dig selv på.

Jeg tror på, at vi først kan skabe en dybere kontakt til andre, når vi får en mere nænsom kontakt til os selv
.png)

